En padelbolds levetid er naturligvis påvirket af antallet af slag og hvor hårdt du slår, men for den gennemsnitlige fritidsspiller anbefales et boldskifte hver tredje kamp. I officielle konkurrencer skiftes bolden oftere, ofte under samme kamp.
Det Internationale Padelforbund, FIP, er den internationale moderorganisation, som blandt andet specificerer de officielle krav til padelbolde brugt i officielle konkurrencesammenhænge. Kravene omfatter boldens vægt, opspring og hårdhed.
Testfakta har brugt de samme krav ved test af padelbolde fra ti kendte mærker, alle kategoriseret som hurtigere af producenterne.
Testene udføres af det uafhængige laboratorium IBV, Instituto de Biomecánica de Valencia, akkrediteret af FIP til test af padelbolde.
Laboratoriet har målt boldens vægt, dimensioner, opspring, hastighed, friktion og hårdhed – først i ny stand og derefter hvordan boldens egenskaber ændrede sig efter en spilleperiode. Hastighed refererer til, hvor hurtig bolden er på banen (hastigheden af retur til at hoppe), og ikke hastigheden af selve slaget.
[PDF]
Kort fortalt viser testen, at størstedelen af bolde ikke opfylder alle FIPs officielle krav. Men da afvigelserne er små, og målgruppen for testen er den typiske rekreative aktør, indgår disse ikke i den samlede vurdering. Afvigelserne kan dog være vigtige for den konkurrerende spiller og indberettes derfor separat (se sideartikel).
Testen viser store forskelle mellem boldene, på trods af at producenterne erklærer lignende egenskaber for bounce, hastighed og hårdhed. Nogle er meget hurtige, andre langsomme og nogle hopper væsentligt højere end andre.
Boldens ind- og udgangshastighed måles, når den kastes med 70 km/t i en vinkel i forhold til banens overflade. Foto: IBV.
For at teste boldens udholdenhed blev de udsat for 666 slag, hvor bolden rammer banen diagonalt med en hastighed på 70 km/t. Trods et relativt begrænset antal slag, svarende til knap en tre-setter, ændrede boldens tekniske egenskaber sig markant, og boldhastigheden faldt med op til 14 procent for nogle mærker.
Men det er ikke kun antallet af slagtilfælde, der påvirker den forventede levetid. Allerede når kuglernes vakuumemballage brydes, påvirkes kompressionen af trykket fra den omgivende atmosfære. Med andre ord ældes en ny bold, selv når den ikke er i spil. Det er derfor tilrådeligt at opbevare boldene i pakken indtil spilletid.
Frem for alt viser testen, hvordan boldene mister trykket og bliver blødere, hvilket reducerer rebound-hastigheden og resulterer i et langsommere spil. Bounces uden kraft bliver dog højere efter en spilleperiode, hvilket er vigtigt for serven, da bolden slippes mod banen fra hoftehøjde.
En bold, der virkelig skiller sig ud, er Head, som taber hele 27 og 31 procent i de forskellige kompressionstest mod gennemsnittet på henholdsvis 16 og 10 procent. På trods af dette er boldens hastighed ikke væsentligt påvirket i testen med en boldhastighed på 70 km/t. Men påvirkningen er formentlig markant større ved højere boldhastigheder, som for eksempel ved et smash, hvor bolden når over 120 km/t, eller når den rammer glasset.
Sammenfattende kan man ud fra testen konkludere, at der er store forskelle i boldegenskaber mellem forskellige mærker, og at et kendt mærke ikke nødvendigvis er en garanti for længere levetid.