Årets strenge vinter er en påmindelse om, hvor vigtigt det er at beskytte sig mod kulde. I medierne får vi blandt andet tips om, hvordan tidlige tegn på forfrysninger viser sig, alt fra hvide næsetipper til ømme tæer. Elektrisk opvarmede sokker er en velkommen innovation for den, der skal sidde stille i timer under en jagt eller tage på lange skiture.
Den elektrisk opvarmede sokks grundkonstruktion er baseret på indsyede varmetråder, der drives af batterier. Batteriet kan holde fødderne varme i flere timer, før det skal lades op igen.
Temperaturen reguleres enten på batteriet eller via en app på mobilen. Maksimaltemperaturen bør normalt kun bruges i nogle få minutter lige inden man går ud i kulden. På nogle mærker stiger temperaturen også meget hurtigt til et ubehageligt højt niveau, med risiko for at brænde sig, hvis man ikke er forsigtig.
Testfakta har ladet laboratorieteste otte mærker af elektrisk opvarmede sokker foretage ved det uafhængige laboratorium PZT i Wilhelmshaven, Tyskland. Priserne varierer fra 499 til 3 499 kroner.
[PDF]
Varmekapaciteten, eller evnen til at holde fødderne varme ved strengere kulde, vejer naturligvis mest. I testen måles, hvor godt sokken kan holde fødderne varme ved en temperatur på -10°C. De bedste sokker formåede at bremse temperaturfaldet i løbet af en time med 12–13°C, sammenlignet med temperaturfald på over 20°C for den dårligste.
Der er ingen tvivl om, at en elektrisk sok gør stor forskel sammenlignet med den traditionelle uldsok, understreger testleder Thorsten Kutzner ved laboratoriet PZT.
– Alle elektriske sokker i testen gør fødderne markant varmere. Derefter er det altid svært at vurdere den bidragende effekt af øget blodcirkulation, som opstår, når kroppen er i bevægelse.
Mange svenskere har denne vinter oplevet lange perioder med streng kulde og en temperatur, der klart er under testens -10°C i klimakammeret.
– Ja, og det ville være interessant at foretage en udvidet praktisk test, som viser, hvordan varmen fordeles i fødderne under virkelige belastninger. Man kan formode, at sokkerne, der kun har en varmetråd, da har sværere ved at fordele varmen jævnt, siger Thorsten Kutzner.
For at vurdere sokkernes holdbarhed blev der udsat prøver fra hælen og fodsålen for 30 000 omgange slid. En krævende og afgørende test, hvor flere af sokkerne fik meget at bære. Mest modstandsdygtig over for slid var sokken fra Seger, som også får testens næsthøjeste samlede karakter.
Alle sokkerne klarede tre vask i maskine uden problemer, men det er vigtigt at understrege, at sokkerne skal hænges til tørre og ikke tørretumbles – det kan beskadige varmetrådene.
At sokkerne ånder er vigtigt for komforten, men hvis støvlerne eller skoene ikke ånder, spiller det måske ikke så stor rolle. En anden komfortaspekt er kompressionen, det vil sige, hvor stramt de sidder omkring læggene. Her var der store forskelle mellem de forskellige mærker, og derfor er det vigtigt at prøve sokken før købet, så det føles godt.
Hvad kan man så konkludere fra vores test – hvilken sok bør man vælge? Det afhænger selvfølgelig meget af, hvordan de skal bruges, mener Thorsten Kutzner.
– For elgjægeren, der skal sidde stille på post, er varmeevnen den vigtigste parameter, mens det for skiløberen kan være vigtigere med muligheden for at regulere temperaturen og at sokken ånder godt.
Nogle modeller viste meget høje maksimumstemperaturer, burde der være tydeligere advarsler?
– En af modellerne ligger på et kritisk niveau. Samtidig understreger producenten tydeligt, at man kun skal bruge maksimal effekt i nogle få minutter netop for at undgå at brænde sig, siger Thorsten Kutzner.
Samlet set får Alpenheat bedst resultat i vores test. Testens dyreste sok fra Therm-Ic får ikke så meget højere samlet karakter end den billigste fra INF - som tager sidstepladsen.
