Søvn er en af de vigtigste byggesten til et godt helbred. Kroppen har brug for den vigtige hvile for at reparere og restituere. Uden en konsekvent eller for kort nattesøvn har vi svært ved at klare hverdagen, bliver mere sårbare over for stress og har endda et svækket immunforsvar.
Med det in mente bliver valget af seng endnu vigtigere. Hvordan din krop er bygget op, og hvilken sovestil du har, påvirker valget. Og der er meget at holde styr på for at finde den rigtige i det store udvalg.
En der ved alt om ergonomi og senge er læge Florian Heidinger, der er testchef hos Ergonomi Institut München. De er med speciale i at teste og evaluere ergonomien i alt fra flysæder til senge.I flere årtier har Florian Heidinger og hans kolleger udført adskillige laboratorietest af senge og regnes for en af Europas fremmeste eksperter på området.
– Kroppen skal være afslappet med ryg og nakke i en god stilling natten igennem – uanset sovestilling, siger Florian Heidinger.
Målet er, at rygsøjlen og nakken forbliver så lige som muligt. Hvis vi ikke havde skuldre, ville alt være meget nemmere. Det er dem, der får det til at ske. Når vi ligger på siden, skubber skulderen kroppen op, med skæv ryg og nakke til følge.
En god madras bør derfor kompensere for dette. Den skal udformes, så den giver efter for skulderen i sideleje. Det samme med skulderbladene og numsen i liggende stilling.
– Jo bredere dine skuldre er, jo vigtigere er det, at madrassen er fleksibel. De fleste madrasser tager højde for dette og er opdelt i forskellige zoner.
I zonerne er fjedrene i madrassen opbygget på forskellig vis, hvilket betyder, at blødheden varierer i sengens længderetning.
Ud over skulderbredde skal vægt og højde også tages i betragtning. Madrassen skal fordele vægten på en sådan måde, at den føles behagelig i hele kroppen, selv efter lang tid i samme stilling.
Madrassen skal hverken være for blød eller for hård. Generelt kan man sige, at en, der er høj og tung, skal have en hårdere seng. Og de, der er korte og lette, kan vælge en blødere. Men selv en blød seng kan være egnet til en tungere person, kun den fordeler trykket fra kroppen på en proportional måde. Ellers risikerer du at ligge som i en hængekøje.
Overfladelaget, det der er tættest på kroppen, er ofte sengemadrassen. Hvis sengemadrassen ikke er blød og fleksibel, kan det give anledning til mere intense trykpunkter på udstående kropsdele, fx hælene, når man ligger på ryggen. En dårlig sengemadras kan også forringe sengens ergonomiske egenskaber, ved at begrænse sengens evne til at bøje og give støtte.
– Kvinder er ofte mere følsomme over for pres. De bør vælge en madras, hvor overfladelaget har en god trykfordeling, siger Florian Heidinger.
Det kan også være godt at vide, hvilken stilling du plejer at ligge i. Det kan selvfølgelig være svært at vide, men den stilling, du normalt falder i søvn og vågner i, er nok den, der dominerer dine nætter.
– Folk, der for det meste ligger på ryggen og har smalle skuldre, har for eksempel ikke brug for en madras med en meget blød skulderzone.
Den næste egenskab at undersøge er din kropstemperatur og om du ofte overophedes og sveder. Dette styres i høj grad af sengemadrassen, fordi den er tættest på kroppen. Generelt kan man sige, at en tykkere sengemadras bliver varmere og ånder dårligere, fordi man synker mere ned og bliver mere indelukket.
Måden madrassen er bygget på, spiller en rolle for, hvor hård eller blød den bliver. Forskellige producenter bruger forskellige teknikker, hvor f.eks. skruefjedrene har forskellige tykkelser eller er placeret forskelligt tæt. Nogle bruger fjedre i fjedersystemer til at regulere trykfordelingen baseret på vægten af forskellige kropsdele.
Der findes hovedsageligt tre sengevarianter på det svenske marked. Rammesenge – hvor madrassen er opbygget af fjedre og skum, der hviler i en træramme – kontinentalsenge – hvor to forskellige madrasser, bygget på forskellig vis, er stablet oven på hinanden – og fritstående madrasser som normalt består af en form for f.eks. skum eller latexmateriale.
Der er ikke noget klart svar på, hvad der er at foretrække. Igen afhænger det hele af, hvordan din krop ser ud, og hvad dine behov er.
– Ud fra et ergonomisk synspunkt er alle disse varianter ækvivalente, når det kommer til aflastning, trykfordeling og mikroklima – altså evnen til at fjerne varme og fugt, siger Florian Heidinger.
Det er simpelthen et spørgsmål om at sætte dem på prøve. Sæt god tid af til at få en ordentlig fornemmelse af det.
– Det allerbedste er at besøge en butik på et tidspunkt, hvor der er stille, og der ikke er mange andre kunder, siger Florian.
Hvis du også kan tage nogen med dig, er det endnu bedre. Denne person kan se på, hvordan din ryg ser ud i forskellige positioner. Forhåbentlig kan sælgeren også hjælpe og forklare, hvordan hver enkelt madras er bygget op, og hvordan den matcher din kropstype. Tag helst overtøj og sko af, så følelsen og kropsstillingen bliver så autentisk som muligt
Når du har valgt, hvilken madras der passer bedst, er det tid til at fokusere på to andre vigtige komponenter til den ultimative nattesøvn: dynen og puden. Hvis puden er for flad eller for tyk, bliver vinklen i nakken forkert.
– Husk også på, at det skal fungere i både side- og bagposition, siger Florian Heidinger.
Hvis tæppet er for varmt, bliver søvnen forstyrret, fordi det har en tendens til at blive tændt og slukket hele natten. Derudover kan du blive ramt af muskelspændinger, hvis du først sveder, tager tøjet af og derefter bliver kold.
– Hvis sengen er luftig og kølig, kan dynen være tykkere, end hvis forholdene er omvendte.
Men er der forskel på en dyrere og en billigere seng, eller er det bare et spørgsmål om mærker? En dyrere seng er ingen garanti for, at den holder længere, selv billigere senge har ofte god udholdenhed i dag. Forskellene ligger mere i sengens ergonomiske egenskaber. At lave en seng med mere avanceret affjedring, der giver flex og støtte de rigtige steder, koster mere.
Det du skal huske på er, at sengemadrassen er den komponent, der bliver mest påvirket over tid, og som ofte har stor betydning for komforten. I løbet af tre års brug er den udsat for 7.000 timers tryk og fugt. Dette får det til at blive komprimeret og mister sin blødhed over tid. Du bør derfor skifte sengemadrassen måske hvert tredje år.
Det er muligt at finde en seng, der passer til både dig og din pengepung, men det kan tage tid. Begynd at markere listen, og før du beslutter dig - sov på den.
Og når du først er i din nye seng – så husk, at det kan tage en uge eller to for din krop at vænne sig til det nye.