Luftrenseren bliver et stadig mere almindeligt indslag i boligen, og producenternes udbud af produkter vokser hurtigt. Det samme gør løfterne om luftrensernes ydeevne, ofte deklareret med komplicerede tekniske benævnelser og forkortelser, som er svære at forstå for en almindelig forbruger. Fraværet af en ensartet og letforståelig måde at deklarere kapacitet og ydeevne på gør det svært at sammenligne og finde det rigtige produkt i markedets udbud.
Testfakta har på opdrag fra den sydkoreanske producent Coway testet og sammenlignet et udvalg af 13 luftrensere med en deklareret kapacitet til mellemstore rum, svarende til 250-350 kubikmeter ren luft pr. time - i branchen benævnt som CADR (Clean Air Delivery Rate).
Testene er udført i henhold til en standardprotokol ved to uafhængige laboratorier i Storbritannien - SGS IBR og Intertek. Fokus har været luftrenserens evne til at rense luften for allergene partikler som pollen og fint støv. Målingerne er udført, når luftrenserne har kørt på maksimal effekt og ved den effektindstilling, som ikke medfører et forstyrrende lydniveau.
[PDF]
Ifølge Asthma and Allergy Nordics retningslinjer bør en luftrenser klare at rense luften i et rum mindst to gange i timen. For at klare et mellemstort rum 50 kvadratmeter, med en loftshøjde på 2,4 meter, kræver det en kapacitet på mindst 240 kubikmeter ren luft i timen. Med tanke på, at luftrenseren ofte står i et soveværelse, er det vigtigt, at den kan levere ren luft ved et lydniveau, som ikke er forstyrrende. Ifølge WHO starter grænsen for søvnforstyrrende baggrundslyd allerede ved 30 dB, cirka som et svagt vindsus. I vores målinger er vi gået ud fra et lydniveau på 37 dB så tæt som en meter fra luftrenseren, hvilket svarer til cirka 30 dB på to meters afstand.
— De fleste luftrensere har en trinvis effektindstilling, og vi var derfor tvunget til at måle ved hvert trin for at finde den indstilling, der gav 37 dB eller nærmest under, siger Stephen Higgins, der er ingeniør hos Intertek.
Ved maksimal effekt var der en forskel på omkring 10 dB i lydniveau. Det lyder måske ikke af meget, men i realiteten betyder det næsten en fordobling i oplevet lydniveau. En luftrenser, som ligger på omkring 60 dB, lyder altså dobbelt så højt i vores ører, sammenlignet med en på 50 dB, fortsætter Stephen Higgins.
Trods en på papiret ligeværdig kapacitet viste testen store forskellige i luftrensningsevne. De bedre luftrensere klarede at producere 170-180 kubikmeter ren luft allerede ved 37 dB, hvilket er markant mere, end hvad den dårligste klarede ved maksimal effekt og et lydniveau tættere på 50 dB.
Rensningskapaciteten for partikler styres meget af filterets overflade, hvilket forklarer, hvorfor filtrene er plisserede som en harmonika. Men også typen af filter spiller ind. Ud over en form for HEPA-filtre har visse producenter også aktivt kul, som fjerner gasformige stoffer og dufte, eller en ioniserende teknik, der gør, at partiklerne lettere fæstner i filteret.
— I luftrensningstesten har vi anvendt både støv og pollen for at dække et bredt spektrum af partikelstørrelser med forskellige egenskaber. De mindste partikler måler ned til 0,5 mikrometer og svarer til finere støv eller luftforurening i bymiljøer. I resultatet kan vi se helt tydelige forskelle i filterteknik, hvor visse fabrikater har sværere ved at fange de mindre partikler, siger Simon Harkis, der er laboratoriechef hos SGS IBR.
Fire fabrikater udmærker sig som bedre end de øvrige – Coway, Vax, Philips og Winix. Samlet set er Coway bedst takket være en meget høj ydeevne i forhold til støv og finere partikler, begge ved 37 dB og ved maksimal effekt.
